fbpx

Harzen - Naturvandringer For aktive seniorer

Fem dage med dejlige vandringer i den forvandlede natur i Harzen. Hvor mørke nåleskove førhen dækkede de bløde bjerge, er der nu mange store lysninger med imponerende panoramaudsigter og varieret løvskov i opvækst. Vandreturene går ikke til de almindelige highlights i Harzen, men derimod på højderygge, i dybe kløfter og langs rislende vandløb i delstaten Sachsen-Anhalt, det tidligere østtyske område af Harzen - til klippeblokken Ottofelsen, de store dæmninger, floderne Ilse og Bode, og på hjemrejsen på Lüneburger Heide.
Her ligger også middelalderbyerne Quedlinburg (UNESCO), Wernigerode og Ilsenburg, der forunderligt nok både har undgået de altødelæggende ildebrande gennem tiderne og bombninger under 2. verdenskrig – og derfor har utrolig flotte oprindelige historiske bykerner med brosten, farverige smalle bindingsværkshuse, masser af blomster og hyggelige torve. Vi bor på et dejligt 4* hotel i de gamle middelaldergader i Wernigerode.
I juni står naturen frodig og grøn. Dagstemperaturer omkring 20-22 grader. Pragtfuldt vandrevejr.

Vandringer:
For at tilgodese alle tilbyder rejsens 2 rejseledere vandringer i 2 grupper: Gruppe 1 går mellem 12-17 km om dagen i et pænt tempo med passende drikke- og spisepauser. Gruppe 2 går ca. 6-12 km om dagen. Nogle dage starter grupperne fælles, og bussen henter gruppe 2 et sted på ruten, eller man går forskellige ruter i samme område. Vandringerne går ad anlagte stier og veje – enkelte passager med sten og rødder. Turene er tilrettet med lempelige stigninger, især for gruppe 2. Maksimal stigning er ca. 300 højdemeter. Vandrestave er en god hjælp, både opad og nedad. Madpakke medbringes alle dage.
Tidspunkt29. jun - 03. jul 2025
Pris7.290,00 DKK
Enkeltvær.+650,00 DKK
Tilmelding og info:75 87 12 12
Dag 1
Busrejse. Skibselevator. Vandretur: Ottofels
Busopsamling:
06.30 Odense, Rosengårdscenteret v. Shell
07.10 Middelfart afk. 58 B
07.30 Fredericia Station, parkering vest
08.00 Kolding, Hylkedal vest
08.30 Rødekro, afk. 70 v. Shell
Der serveres et smurt rundstykke og kaffe ved en rasteplads.
Til frokost gøres der stop ved Schiffs¬hebewerk Scharnebeck ved Lüneburg. Her kan man spise sin medbragte madpakke eller i begrænset omfang købe frokost . Der bliver også tid til at besigtige den utrolige skibselevator, hvor flodskibene sejler ind i et trug og hæves eller sænkes 38 meter.
Sidst på eftermiddagen når vi vores hotel i Wernigerode, hvor der er fælles middag ca. kl. 18.00 . Vi bor her alle nætter.
Efter middagen tilbyder rejselederen en byvandring gennem middelaldergaderne til Agnesberg med det smukt beliggende Schloss Wernigerode. En lidt længere tur går til dyreparken bagved og tilbage på højderyggen igennem løvskoven.
Dag 2
Vandretur: Rappbodetalsperre, Ottofels, Steinerne Renne
Dagens vandrerute har fokus på udnyttelsen af naturens ressourcer (vand og mineraler) i Harzen.
Vi kører til Rappbodetalsperre, der stemmer vand op til en 320 ha stor sø, dels til vandkraft, dels til drikkevand.
Man kan vælge at starte vandreturen med at gå over verdens længste fodgængerhængebro (458 meter lang, tilkøb 6 €). Alternativt går man over den 106 meter høje dæmning. Mulighed for at gå de 2 km ned til den lavere-liggende dæmning ved Wendefurth.
Herefter kører vi til et område præget af minedrift og granitbrud. I de to vandregrupper (5 eller 8 km) vil vi vandre til den kæmpestore granitklippe Ottofelsen, der ligger majestætisk alene i et område, hvor den gamle skov er væltet. Det åbne landskab frembyder nye udsigter.
Under nedstigningen vil det gøre godt med en pause på udskænkningsstedet Steinerne Renne, der har navn efter kløften. Måske er vi heldige at møde damptoget, der er på vej mod Brocken.
Dag 3
Vandretur: Ilsetal og Plessenburg, den nye natur. Ilsenburg
I dag skal vi til området syd for Ilsenburg. Man kan vælge mellem 8 (stort set kun nedad) eller 13 km i kuperet terræn med 300 højdemeter.
Naturen er spændende her – den naturlige flora er i udvikling. Efter 2. verdenskrig tilplantede man hele Harzen med nåleskov uden at skele til nåletræernes store krav til især vand. Tørre somre har svækket træerne gennem tiden og skadedyr fik dermed frit spillerum.
Nåletræer under 500 meters højde døde op gennem 90’erne og væltede i store storme i 00’erne. Så det er et skaldet landskab med bare bjergsider vandreturene går gennem - men absolut med sin egen særegne skønhed. Nu spirer birk livskraftigt og bøg bliver plantet.
Sidst på vandreturen gås gennem bøgeskov. Begge vandregrupper ender i den charmerende kurby Ilsenburg, som i sin storhedstid havde ikke færre end 40 vandmøller langs floden Ilse. Nu er her konditorier, caféer og hyggelige udskænkningssteder i de gamle huse.
Fælles middag på hotellet.
Dag 4
Vandretur: Bodetal. Quedlinburg (UNESCO)
Vi kører til Bodetal – Harzens store kløft. Begge grupper (10 og 14 km) følger Bodefloden, der har skåret sig ned i landskabet, på en god lang formiddagstur. Gennem grøn underskov snor man sig gennem landskabet, mens kløften og bjergsiderne bliver stejlere og stejlere.
Herefter kører bussen til den helt utrolig smukke middelalderby Quedlinburg med over 2000 intakte bindingsværkshuse, der i typisk lokal byggestil er bredere på 1. og 2. sal end i stueplan. Quedlinburg er på UNESCOS verdensarvsliste og var bl.a. residensby for kejser Otto den 1., der menes at have indvirket stærkt på Harald Blåtands beslutning om at kristne Danmark.
Rejselederen viser rundt i byen. Herefter et par timer på egen hånd til at nyde byen.
Fælles middag på hotellet.
Dag 5
Vandretur: Lüneburger Heide. Hjemkørsel
Efter morgenmad påbegyndes hjemturen kl. 8:00. Ca 3 timer senere stopper vi i det store hedeområde ved Lüneburg.
Vandreture (13 eller 7 km) hen over de store bakkede lyngarealer fra Niederhavebeck til Wilseder Berg. Den korte rute kan nå at drikke en kop kaffe på en lokal café, før bussen kører til Döhle og samler den lange rute op.
Videre hjemkørsel og forventet ankomst til Fredericia Banegård kl. 20.00.
Se her hvad prisen dækker

Prisen dækker

  • Busrejse i 4* dansk turistbus
  • 4 overnatninger på centralt 4* hotel
  • 4 x morgenmad
  • 3 x middag på hotellet
  • 4 x madpakke
  • Smurt rundstykke og buskaffe på udrejsen
  • 2 danske lokalkendte vandre- og rejseledere: Søren Germann og Anna-Grethe Najbjerg
  • Differentierede vandringer i 2 grupper
  • Relevante fortællinger om de områder, der vandres i samt køres igennem på ud- og hjemrejse.
  • Dansk moms, bidrag til Rejsegarantifonden og udvidet EU-ansvarsforsikring.
Se her hvad prisen ikke dækker

Prisen dækker ikke

  • Drikkevarer
  • Øvrige måltider
  • Drikkepenge
  • Private forsikringer
  • Tysk kurskat ca. 3€ person/nat. Betales direkte på hotellet.
  • Se bemærkninger her

    Bemærkninger

    Vandringerne: Med to vandreledere giver det mulighed for at skifte vandregruppe fra gruppe 1 til 2 eller omvendt alt efter gæsternes formåen.

    Øvrigt:
  • Prisen er beregnet efter kendte skatter, afgifter, valutakurser den 14.10.24.
  • Der tages forbehold for ændringer i valutakurser, skatter, moms, brændstofpriser og afgifter.
  • Mols Rejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 1626.
  • Turen gennemføres ved min 25 deltagere, max 36.
  • I tilfælde af aflysning returneres det indbetalte beløb.

    Det er den rejsendes ansvar at opfylde indrejse- og opholdskrav på rejsemålet. Mols Rejser følger Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

  • Se information om rejsemålet her

    Info om rejsemålet

    Hotel: HKK Hotel Wernigerode er et rigtig dejligt 4* turisthotel beliggende midt i den gamle charmerende bydel med skæve bindingsværkshuse i Wernigerode. Moderne værelser med privat brusebad/toilet. Bar, restaurant og hygge-terrasse på hotellet. Fri wifi. Værelser med dobbeltsenge eller to adskilte senge. Sauna, dampbad og boblebad på hotellet. Vejret: Forvent dagstemperaturer omkring 20-22 i Harzen midt i juni måned. Naturen står frisk,  blomstrende og frodig.

    Baggrundsinformation:

    Naturen i Harzen er i forvandling. Hvor mørke nåleskove førhen dækkede de bløde bjerge, er der nu mange store lysninger med imponerende panoramaudsigter og varieret løvskov i opvækst. En dejlig og smuk natur at vandre i. Vandringerne på denne rejse går ikke til de almindelige highlights i Harzen – men derimod på højderygge, i dybe kløfter og langs rislende vandløb i delstaten Sachsen-Anhalt, det tidligere østtyske område af Harzen. Her ligger middelalderbyerne Quedlinburg (UNESCO) og Wernigerode, der forunderligt nok både har undgået de altødelæggende ildebrande gennem tiderne og bombninger under 2. verdenskrig – og derfor har utrolig flotte oprindelige historiske bykerner med brosten, farverige smalle bindingsværkshuse, masser af blomster og hyggelige torve.
    Befolkningen i Harzen har ernæret sig ved de rige naturressourcer i området: træ, malm og mineraler samt vandkraft.