Dagens vandrerute har fokus på udnyttelsen af naturens ressourcer (vand og mineraler) i Harzen. Vi kører til Rappbodetalsperre, der stemmer vand op til en 320 ha stor sø, dels til vandkraft, dels til drikkevand. Man kan vælge at starte vandreturen med at gå over verdens længste fodgængerhængebro (458 meter lang, tilkøb 6 €). Alternativt går man over den 106 meter høje dæmning. Mulighed for at gå de 2 km ned til den lavere-liggende dæmning ved Wendefurth.
Herefter kører vi til et område præget af minedrift og granitbrud. I de to vandregrupper (5 eller 8 km) vil vi vandre til den kæmpestore granitklippe Ottofelsen, der ligger majestætisk alene i et område, hvor den gamle skov er væltet. Det åbne landskab frembyder nye udsigter. Under nedstigningen vil det gøre godt med en pause
på udskænkningsstedet Steinerne Renne, der har navn efter kløften. Måske er vi heldige at møde damptoget, der er på vej mod Brocken.